Stockholm

Fire afgange til Stockholm hver uge

Aalborg får direkte forbindelse, men ikke til lavpris

Ruten skal flyves med et Saab2000-fly, der her ses i et schweizisk selskabs bemaling.
Ruten skal flyves med et Saab2000-fly, der her ses i et schweizisk selskabs bemaling.

AALBORG: Rygtet var løbet i forvejen, men nu bekræfter SAS officielt, at der fra mandag 19. august bliver direkte fly-forbindelse mellem Aalborg og den svenske hovedstad Stockholm.

Der vil blive fløjet fire gange om ugen (ikke tre, som rygterne hævdede), nemlig mandag, torsdag, fredag og søndag og det bliver i alle tilfælde ved 13-tiden fra Stockholm og hen ad 15 fra Aalborg.

Det er SAS, der driver ruten, men den skal flyves af det svenske selskab Braathens Regional, som vil anvende et 50 sæders turbopropelfly af typen Saab2000 på ruten.

Samtidig åbner man en rute mellem Billund og Stockholm, og i følge SAS har man allerede fået positive tilbagemeldinger om, at ruterne er en stærk løsning for det jyske erhvervsliv:

- De tre byer vil også hver for sig trække turister. Billund har Legoland, Aalborg har smukke Nordjylland og Stockholm er en af Nordens mest attraktive storbyer lige nu, siger Joakim Landholm, koncerndirektør SAS Commercial.

Billetsalget åbner fredag, men der bliver ikke tale om en decideret billigrute. Priserne begynder ved 849 kroner for en enkelt og ligger dermed på linje med de øvrige interskandinaviske ruter, men ind i mellem vil de som andre ruter også komme på tilbud, lyder det fra SAS.

Det vil ikke være væsentligt billigere at rejse direkte fra Aalborg til Stockholm end via København, men det vil helt klar være hurtigere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden