Åsted

Fire for gravetilladelse, fire imod

Socialdemokrater splittet i sag om råstofindvinding

Peter Tegllund har søgt om gravetilladelse på marken bag sig. Men det er usikkert, om han får tilladelsen. Foto: Kim Dahl Hansen

Efter lang debat om råstoffer contra drikkevand vil ansøger om gravetilladelse Peter Tegllund gerne udtale sig.
Peter Tegllund har søgt om gravetilladelse på marken bag sig. Men det er usikkert, om han får tilladelsen. Foto: Kim Dahl Hansen Efter lang debat om råstoffer contra drikkevand vil ansøger om gravetilladelse Peter Tegllund gerne udtale sig.

ÅSTED: Det står på vippen, om entreprenør Peter Tegllund får lov til at udvinde sand og grus i Åsted.

Stemmerne stod næsten lige, da regionens udvalg for infrastruktur, klima, kultur og miljø torsdag stemte om tilladelsen.

Fire ville afslå at give gravetilladelse, fordi Frederikshavn Kommune henter en del af sit drikkevand i området.

Udvalgets tre Venstre-medlemmer ville give gravetilladelse på vilkår, som regionens råstofkontor opstiller.

Udvalgets formand, Henrik Ringbæk Madsen (S), forsøgte at strikke et kompromis sammen, men endte med at stå alene om at ville give en gravetilladelse på skærpede vilkår om, at der kun må graves ned til fire meter over grundvandet mod de ansøgte to meter.

Han oplyser, at udvalget inden afstemningen fik en orientering af en af regionens jurister om risikoen for erstatningsansvar for regionen og de enkelte regionsrådsmedlemmer ved et afslag, såfremt ansøgeren har haft en berettiget forventning om at få gravetilladelse ud fra den gældende råstofplan 2012.

- Afgørende er om der siden råstofplanens vedtagelse er sket ændringer, som kan begrunde et afslag, forklarer han.

Det tvivler han på er tilfældet. Partifællen Jørgen Henriksen er af den modsatte opfattelse:

- De fleste boringer i Skagen er jo lukket ned siden 2012.

Den endelige beslutning om gravetilladelse træffes i regionsrådet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden