Fire hoteller samarbejder
Konkurrenter forenes i kamp for kvalitets-wellness
Opdateret kl. 13:20
SÆBY: Hotel Viking i Sæby, Læsø Kur, Skallerup Seaside Resort, og Ruths Hotel i Skagen starter et ny samarbejde.
De fire nordjyske spa-steder går nu sammen om at hæve standarden for spa og wellness. Baggrunden for dette samarbejde er en opfattelse af, at begreberne spa og wellness er blevet udvandede og ikke længere er forbundet med kvalitet og professionalisme.
Danskerne er vilde med spa og wellness og antallet af steder i landet med disse faciliteter er i vækst. ’
Men Hotel Viking i Sæby, Læsø Kur, Skallerup Seaside Resort, og Ruths Hotel i Skagen mener alle, at kvaliteten af behandlingerne er svingende.
- Vi vil gerne øge fokus på, at der er stor forskel på udbuddet af spa og wellness. Det er vigtigt for os, at danskerne forstår, at ægte wellness ikke bare er en jacuzzi i et tilfældigt lokale. Danskerne vil have kvalitet, men der er langt mellem stederne, hvor du får wellness af professionel kvalitet. Det er ærgerligt, og jeg tror, mange bliver skuffede, når de oplever, hvad der bliver markedsført som wellness uden reelt at være det, siger Brian Fabricius, der er direktør på Hotel Viking,
De fire spa-steder har en klar ambition med samarbejdet.
- Vi samarbejder, fordi vi har noget på hjerte, og fordi vi mener, at danskerne ikke skal spilde deres tid og penge på middelmådighed og falsk markedsføring, fortæller direktør Finn Taul fra Læsø Kur.
Spørger man spa-stederne selv, er de konkurrerende samarbejdspartnere, der på grund af placeringen i Nordjylland deler en række faciliteter, men hver især tilføjer noget særligt.
- Vi samarbejder om at fasttømre Nordjyllands plads på landkortet, når det kommer til wellness. Vi er individuelle wellness-steder med hver vores force. Men vi nyder alle godt af vores placering i nærheden af hav, strand og klitter. Wellness er en helhedsoplevelse, og kombinationen af vild natur og eksklusive spaer er unik, siger Peter Christian Bühlmann Jensen, der er direktør på Ruths Hotel.
De fire wellness-steder forventer, at samarbejdet udvikler sig yderligere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.