Fire i én forretning
I anledning af at det er godt 6 måneder siden at Café og Interiørforretning, Blach & Co åbnede i Algade overfor Spar Nord, har vi lavet et lille halvårstjek på butikken og indehaver Christina Blach.
Forretningen er nærmest en 4 i 1 forretning, man har en interiørafdeling med moderne og dekorative pynteting til hjemmet, alt fra nips, brugskunst til møbler. En cafe del med salg af kaffe, the og lidt mundgodt bl.a. fra Mette Spangsberg. En Kjolebytte Central, hvor man via et medlemskab kan bytte sig til en ny kjole lige så tit man lyster. En Internetshop, hvor man kan se og købe varer i ro og mag hjemme fra, en god ting hvis man har set på en vare i forretningen som man har fortrudt at man ikke købte..
Interiør og Café delen. Her har Christina store planer, hun går og overvejer om der skal rykkes lidt om i butikken, således at Café delen kommer ned fra 1. salen og skal være i stueetagen. Det meste af interiør delen skal så flyttes op af trappen til 1. salen. Hun har også fået spiritusbevilling og vil nu kunne sælge et glas vin til sine Café kunder, men vil også gøre mere ud af salget af Italienske drikkevarer, så som Amaretto likører, Norditalienske rød og hvidvine mm. Desuden skal der også gøres mere ud af salget af de populære Nicolas Vahé kulinariske specialiteter.
I øjeblikket lægger Christina sidste hånd på en brochure med tilbud på gaver til private og virksomheder, kurve med vin, kaffe og chokolade specialiteter. Det kan være alt fra rund fødselsdag til medarbejdergaver og virksomheds julegaver, der skal skille sig lidt ud fra hvad man ellers får tilbudt. Christina siger: "Mine kunder er utrolig gode til at komme med hint og tips til hvad jeg skal have af nye ting på hylden, det hjælper mig meget når udvalget skal udvides og fornyes, så butikken altid fremstår frisk.
Kjolebytte Centralen og Internet shoppen. Dette med kjolebytte centralen er ganske enkelt et genialt tiltag, for at kunne være med her, så skal man være medlem og det kan man blive for en enkelt måned eller flere, det vælger man selv, derefter tager man den kjole under armen man vil forny og går ned i Blach & Co og bytter den så væk mod en ny kjole. Alle ved jo at kvinder ikke kan blive set i samme kjole til flere sociale arrangementer i træk, så ved at blive medlem af Kjolebytte Centralen, så kan man på billigste vis forny sin garderobe når det passer en. Christina har indkøbt 85 kjoler til at starte med og jo flere der bliver medlem af Centralen, jo flere kjoler bliver der at vælge fra. Internet shoppen kører egentlig af sig selv, kunderne kan se udvalget i butikken der hjemme og handle der fra eller senere gå ned i butikken og se nærmere på tingene. Den er et godt tilvalg til den fysiske butik.
Så vi kan konstatere, at efter det første halve år som butiksindehaver, så er Christina Blach ikke skræmt tilbage til sit gamle job som sygeplejerske, hun har stadig modet og lysten til at være selvstændig butiksindehaver og stå på egne fødder i 9700 Brønderslev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.