Danmark

Fire kendte kvinder: Her er min største frygt

Jubii har stillet fire kendte, inspirerende kvinder en række spørgsmål om det vigtigste i livet.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix Scanpix Denmark

DANMARK: I en ny serie stiller Jubii.dk fire kendte og begavede kvinder en række store spørgsmål om livet.

I dag svarer Mette Reissmann, Julia Lahme, Lisbeth Lundquist og Julie Berthelsen på, hvad der er deres allerstørste frygt.

Mette Reissmann. Erhvervsjurist, tv-vært og politiker:

- Min største frygt er, at der sker noget med min familie. Det kan jeg slet ikke bære at tænke på - at de skulle komme ud for en ulykke eller blive alvorligt syge eller sådan noget.

For to et halvt år siden mistede jeg min egen mor til den forfærdelige sygdom, der hedder ALS. Det er simpelthen verdens ondeste sygdom. Hun gik fra i det ene øjeblik at være rask, til i det næste at være syg, og så døde hun.

Livet skal man virkelig passe godt på. Det er vigtigt.

Julia Lahme, forfatter:

- Allerstørst af alle de ting, jeg er bange for, er at der skal ske noget med min mand eller mine børn. At de ikke har det godt, at der sker dem noget. Det kan jeg ligge søvnløs over.

Lisbet Lundquist, skuespillerinde og forfatter:

- Jeg frygter det at komme ud for en forfærdelig ulykke. Eller, at mine nærmeste kom ud for en katastrofe. Eller at man ikke var sammen. At lande i en situation, der var forfærdelig. Jeg vil gerne være sammen med dem, jeg elsker. Det er en forfærdelig tanke, at det skulle ske noget frygteligt, og man ikke var der. At jeg for eksempel ikke var sammen med min datter, og kunne holde om hende. Eller sammen med min elskede.

Julie Berthelsen, sangerinde:

- Min største frygt er at miste dem, jeg elsker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden