Fire mand måtte reddes i land
Båd stødte på grund ud for Voerså i Vendsyssel
Opdateret kl. 22:02
VOERSÅ: Der blev slået druknealarm mandag eftermiddag ved 17.30-tiden ud for Voerså i det østlige Vendsyssel.
En 25 fod stor sejlbåd var sejlet på grund i farvandet ud for Voerså, men det viste sig hurtigt at alle fire personer - to mænd og to kvinder var om bord på båden, så den helt store redningsaktion kunne afblæses igen.
- Ingen personer var i fare, og de var ved godt mod, da de kom i land. De havde simpelthen sejlet, hvor der var lavt til bunden, så båden gik på grund, fortæller vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Derfor blev der sendt en redningsbåd fra redningsstationen i Sæby ud for at få de fire om bord på sejlbåden sikkert i land. Den grundstødte sejlbåd blev frigjort og bugseret ind til Sæby Havn.