Forsikringsvirksomhed

Fire millioner danskere er nu brugere af e-Boks

Den digitale postkasse har eksisteret i 12 år

Danskerne ønsker vil helst læse breve fra myndigheder, banker og andre på computeren.Scanpix
Danskerne ønsker vil helst læse breve fra myndigheder, banker og andre på computeren.Scanpix

AALBORG: Tirsdag blev bruger af e-Boks nummer fire millioner fundet, og udbredelsen af den digitale postboks er med til at placere Danmark som en af verdens førende lande, når det gælder digitalisering.

e-Boks så dagens lys i 2001, og det tog knap ni år at nå de første to millioner danske brugere. De næste to millioner er til gengæld kommet på rekordfart i løbet af kun fire år.

Der er i alt cirka 4,6 millioner danskere over 15 år, som er den målgruppe, e-Boks henvender sig til. Og mere end 85 procent af dem har nu oprettet sig som brugere af e-Boks.

- I praksis er vi nu dér, at hvis man standser 10 tilfældige danskere over 15 år på gaden, vil otte eller ni af dem have en e-Boks. Så vi er tæt på at have ”pladen fuld”, fortæller Henrik Andersen, adm. direktør i e-Boks.

- Dermed er Danmark ubestridt blandt de førende nationer i verden, når det gælder digitalisering.

- Det skyldes dels en visionær politisk satsning om at gøre post fra det offentlige digital, dels at en lang række private virksomheder har set potentialet i at effektivisere kommunikationen med deres kunder gennem digitalisering.

- Og så har Danmark ikke mindst en befolkning, der generelt er stærk på it-kompetencer. Vi er et godt stykke foran de andre nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med, siger Henrik Andersen.

Vil have post fra Skat i e-Boks

En ny brugerundersøgelse fra Epinion viser, at tilfredsheden med e-Boks stiger i takt med mængden af post, der modtages digitalt.

Danskernes ønske lyder derfor på flere digitale afsendere - både private og offentlige.

I toppen af listen over virksomheder, som brugerne savner at kunne få post fra via e-Boks, ligger Skat, Sygesikringen danmark samt forsikringsselskaberne Alka og Codan.

- Brugernes holdning er, at når man først er gået i gang med en digital postboks, så skal mest muligt samles dér. Hvis hver afsender laver sit eget system, mister borgerne overblikket, og det øger risikoen for, at den digitale post ikke bliver set, forklarer Henrik Andersen.

Hele 46 procent af respondenterne i Epinions undersøgelse har svaret, at mere post eller flere afsendere vil være afgørende for, at de vil logge ind oftere i e-Boks. Derimod er det kun 11 procent, der peger på, at hyppigere påmindelser via e-mail vil have betydning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden