Fire nye uger i fængsel

To polske mænd på henholdsvis 23 og 26 år, der er sigtet for kort før jul at have begået væbnet røveri mod Fakta-butikken i Rådhuscentret i Farsø har fået deres varetægtsfængsling forlænget med 4 uger.

To polske mænd på henholdsvis 23 og 26 år, der er sigtet for kort før jul at have begået væbnet røveri mod Fakta-butikken i Rådhuscentret i Farsø, har fået deres varetægtsfængsling forlænget med fire uger frem til tirsdag 6. marts. Arkivfoto: Torben

To polske mænd på henholdsvis 23 og 26 år, der er sigtet for kort før jul at have begået væbnet røveri mod Fakta-butikken i Rådhuscentret i Farsø, har fået deres varetægtsfængsling forlænget med fire uger frem til tirsdag 6. marts. Arkivfoto: Torben

To polske mænd på henholdsvis 23 og 26 år, der er sigtet for kort før jul at have begået væbnet røveri mod Fakta-butikken i Rådhuscentret i Farsø har fået deres varetægtsfængsling forlænget med fire uger frem til tirsdag 6. marts. De to mænd er mistænkt for at være de to mænd, der kort før lukketid med en pistol truede en ung mand ved kassen til at udlevere i omegnen af 6500 kr. To maskerede mænd indfandt sig i butikken og truede sig med en pistol til at få udleveret pengene, men et vidne kunne efterfølgende give politiet en god beskrivelse af flugtbilen - en grøn Renault Megane - samt et registreringsnummer, og omkring en halv time senere blev de to formodede røvere standset af en patrulje på A13. I bilen var udbyttet fra røveriet samt en pistol med spændt hane. Det har siden vist sig, at pistolen ikke indeholdt patroner. De to formodede røvere blev næste dag fremstillet i grundlovsforhør, og her fortalte de, at de begge er fra Polen, men at de intet kender til røveriet. Pengene påstod de er hævet i Polen, og pistolen kender de absolut intet til, forklarede de i retten. Den unge mandlige ekspedient, der sad ved kassen i Fakta, blev tilbudt psykologhjælp lige efter røveriet. En ung kvindelig ekspedient, der også var i butikken under røveriet, fik ligeledes tilbudt psykologhjælp. Den yngste har en tidligere dom for røveri i Danmark på samvittigheden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.