Fire overraskende tegn på gluten-allergi
Mange går måske rundt med gluten-allergi eller cøliaki uden at vide det fordi det kan vise sig som mange andre tegn end tarmproblemer.
INTOLERANCE: Gluten-intolerance er en fællesbetegnelse for cøliaki og gluten-allergi, der har to forskellige årsager.
Gluten er betegnelsen for nogle proteiner i hvede, byg og rug, der ved cøliaki kan medføre en inflammatorisk reaktion i tyndtarmen, hvor slimhinden mangler de fimrehår kaldet Villi, som sikrer en bedre optagelse af næringsstoffer.
Sygdommen rammer omkring en procent af befolkningen og kan ikke helbredes på anden måde end at undgå gluten madvarer med gluten.
Glutenallergi eller gluten-følsomhed er en fødevareallergi, der får kroppen til at reagere på proteinet, men tilstanden behøver ikke at være permanent.
Selv om tarmproblemer er den mest almindelige reaktion på gluten-intolerance, er der flere andre overraskende tegn, som de færreste forbinder med cøliaki eller gluten-allergi.
Hovedpine
En undersøgelse i 2012 fra Columbia University, New York, hvor forskerne målte migræne og hovedpine hos gluten-følsomme deltagere, blev kronisk hovedpine rapporteret hos 56 procent af dem med gluten-følsomhed, 30 procent hos dem med cøliaki, og 23 procent hos dem med inflammatorisk tarmsygdom.
Tandproblemer
Huller i tænderne, sår i munden og knækkede tænder kan plage mennesker med gluten følsomhed eller cøliaki. En undersøgelse i 2009 offentliggjort i tidsskriftet BMC Gastroenterology fandt en positiv sammenhæng mellem gluten følsomhed og tilbagevendende sår i munden.
Cøliaki skyldes ikke kun gluten
Forklaringen er formentlig, at kalciumindholdet hos gluten-intolerante mennesker kan være meget lavt på grund af dårlig optagelse, hvilket kan føre til svage knogler og tænder.
Depression
En undersøgelse i 2013 fra University of Maryland School of Medicine i Baltimore, hvor forskerne gennemgik tidligere undersøgelser, viste, at cøliaki og glutenallergi er knyttet til depression, angst og humørsvingninger.
Er glutensensivitet ren indbildning?
Når gluten fjernes fra kosten hos gluten-intolerante kan især angst, men også depression faktisk reduceres med op mod to tredjedele.
Hudproblemer
Gluten kan medføre nogle ekstremt ubehagelige hudproblemer lige fra eksem og akne til psoriasis og dermatitis herpetiformis (DH). Dybest set medfører inflammation under de øverste lag af huden udbrud af udslæt, kløe, brændende rødme og endda smertefulde blærer.
Yngre med tarmlidelse rammes oftere af helvedesild
DH er en kronisk sygdom i huden præget af grupper af våde, kløende blærer, der kan ligne bumser eller blærer. Sygdommen rammer udelukkende personer med cøliaki.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med klogkost.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.