Fire slap for entre
Clairvoyant påstod han var i kontakt med åndelig verden
BRØNDERSLEV: Mens de fleste skulle betale entre, var der fire, der slap for at betale. Det var fire personer fra den åndelige verden, der lagde vejen omkring Brønderslev Bibliotek, da healeren og clairvoyanten Hening Svanelykke besøgte Brønderslev.
Hening Svanelykke fortalte, at han er i kontakt med de døde, og der var blandt publikum flere, der genkendte den person, som Hening Svanelykke påstod at tale med.
En yngre kvinde, der ønsker at være anonym, fortalte efter arrangementet, at beskrivelsen passede utroligt godt på hendes søster, der døde i juli.
Hening Svanelykke beskrev, at kvinden gerne ville spille banko og spille kort.
- Når der blev spillet kort, skete det ved et grønt, klap-sammen-bord. Kvinden var altid utrolig gæstfri, og ingen kunne komme på besøg uden at blive tilbudt noget sødt.
- Det passer fuldstændig på min søster. Det er lidt uhyggeligt, for vi tror ikke på den slags, siger afdødes søster, der var sammen med flere familiemedlemmer, der kunne nikke genkendende til de ting, Hening Svanelykke fortalte.
Hening Svanelykke inviterede også den afdøde på et kort visit.
- Jeg blev iskold på højre side af kroppen, fortæller kvinden.
En anden deltager kunne også nikke genkendende til den kvinde fra den anden side, Hening Svanelykke beskrev.
Ifølge Hening Svanelykke havde kvinden på plejehjem sølvtøj, sirligt placere i øverste skuffe, og i samme skuffe var der krystalsukker.
- Alle siger, at de gerne vil hjælpe, så de kontakter jer nok igen, lød det fra Hening Svanelykke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.