Fire sunde grunde til at spise vandmelon
Frugten består ikke kun af vand, men af mange andre gode og sunde sager
DANMARK: De er ikke det rene vand, for selv om 92 procent af vandmeloner består af vand, så er vandmeloner også fuld af sunde vitaminer og antioxidanter.
Her er fire sunde grunde til at nyde denne friske sommerfrugt:
1. Blodtryk
Vandmelon viste sig i en undersøgelse fra Florida State University i 2014 at kunne reducere forhøjet blodtryk hos overvægtige personer. I forsøg med vandmelon-ekstrakt viste blodtrykket sig at falde i aorta og forbedrede andre hjertekar-parametre.
2. Muskelstyrke
Vandmelonsaft har potentiale som en funktionel drik til at lindre ømme muskler hos atleter og dermed virke muskelopbyggende - sandsynligvis også på grund af de høje niveauer af L-citrullin, viser en spansk undersøgelse, der har testet cyklisters muskelømhed.
I forsøget fik idrætsstuderende vandmelonsaft, som dog ikke gjorde nogen forskel på de studerendes pedalkadance eller puls, og der var ingen forskelle i udmattelse i forhold til en kontrolgruppe. Men 24 timer efter træningen var muskelømheden signifikant større hos cyklisterne efter de havde drukket placebo end efter de havde drukket vandmelonsaft.
Når musklerne ikke er ømme kan man hurtigere træne hårdt igennem igen.
3. Potens
- Vandmelon er måske ikke så organ specifik som Viagra, men det er en fantastisk måde at få blodkarrene til at slappe af uden medicinens bivirkninger, siger Dr. Bhimu Patil, der er direktør for Texas A & M Fruit & Vegetables Improvement Center og bl.a. forsker i aminosyren L-citrullin, som vandmelon har et højt indhold af.
6 måder mænd selv kan øge potensen
Hans ord understreges af en italiensk undersøgelse fra universitetet i Foggia, hvor forskere testede 24 mænd med mild til moderat erektil dysfunktion med L-citrullin-tilskud i en måned. Ved forsøgets afslutning var erektionen hos halvdelen af mændene forbedret fra 3 til 4 på en skala, hvor 4 er absolut hård og helt stiv.
Desuden konstaterede forskerne, at det gennemsnitlige antal samlejer pr måned steg i slutningen af behandlingen.
4. Kolesterol
En undersøgelse fra Purdue University og University of Kentucky viste i 2012, at mus fodret med vandmelon juice havde mindre af det dårlige kolesterol og åreforkalkning end en kontrolgruppe.
10 råd til at sænke blodtrykket uden medicin
Musene fik serveret en diæt med et højt mættet fedt- og kolesterolindhold, og den ene halvdel af musene fik dertil serveret en drik med 2 procent vandmelon-ekstrakt, mens den anden fik en drik med samme kulhydrat-indhold.
Musene på vandmelon-juice viste sig ved forsøgets afslutning at have omkring 50 procent mindre af det såkaldte dårlige LDL-kolesterol i blodet. De havde også en 50 procents reduktion af åreforkalkning i arterierne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.