Fire unge skal sælge vingård

Alt for mange nordjyder kender ikke noget til verdens nordligst beliggende godkendte vingård

Det er ikke kun vinen, der er berusende, på Alderslyst. Udsigten har lidt af samme virkning på vingården, der så vidt vides er verdens nordligst beliggende, godkendte vingård. Foto: Claus Søndberg

Det er ikke kun vinen, der er berusende, på Alderslyst. Udsigten har lidt af samme virkning på vingården, der så vidt vides er verdens nordligst beliggende, godkendte vingård. Foto: Claus Søndberg

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fire studerende fra Aalborg Universitet har fået til opgave at sælge Alderslyst Vingård - i overført betydning, forstås. Da de unge skulle vælge en virksomhed at samarbejde med omkring deres bacheloropgave i kommunikation, faldt de pladask for den idylliske vingård ved Thorup nordøst for Hjallerup - Man får et helt energiboost af at komme fra byen og herud. Det er synd der ikke er flere, der kender det, mener Mette Olsen. - Vi er overbeviste om, at når folk først er her, vil de ikke herfra igen. Og de skal i hvert fald nok fortælle andre om det, tilføjer Mick Lyngø. Det skal kunne bruges Mette og Mick danner gruppe med Heidi Holler og Christine Pedersen, og gruppen har to måneder til at lave et projekt, der dels kan vise, at de har lært noget i løbet af de seks semestre på humanistisk informatik, og dels kan bruges af vinmageren, Mogens Damgaard, til at få flere kunder i biksen. - Vi skal hjælpe Mogens med at indkredse sin målgruppe. Hvor er de? Hvordan når man ud til dem? Handler de i Brugsen eller Salling? fortæller de unge. - Det er godt med nye, unge øjne på det hele, mener Mogens Damgaard, der håber på at kunne producere 1500 flasker vin om året. - Gør jeg det, skal jeg have flere kunder ind. Kommer der mange flere kunder, må vi udvide marken, siger han. Vin man bliver klog af - Det sker ikke over natten at der pludselig står 100 eller 1000 mennesker, der vil købe en flaske vin. Der går tit en rum tid, før man mærker en effekt, og det er sådan set godt nok, for det giver Mogens mulighed for at kunne følge med, påpeger Heidi. - Kvaliteten skal også være bedre. Man kan altså få en virkelig god flaske vin i brugsen for 100 kr., indskyder Mogens Damgaard. De unge har smagt vinen, og synes den er fortræffelig. - Men den behøver ikke kunne konkurrere på kvaliteten. Når man køber en flaske her, er det ligeså meget for at tage en lille bid af idyllen med hjem, mener Mette. - Det er sjovere at få en flaske vin herfra. Man bliver også klogere og lærer noget nyt. Det er ikke så tit det sker i forbindelse med alkohol, siger Mick.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.