Datakriminalitet

Firma fik låst computer

Trods betaling til de kriminelle er computeren stadig ubrugelig

Falske mails med skadelige filer bliver mere og mere forfinede også rent sprogligt. Et firma i Thisted har fået lås en computer, der trods betaling til de kriminelle stadig ikke er låst op.Arkivfoto
Falske mails med skadelige filer bliver mere og mere forfinede også rent sprogligt. Et firma i Thisted har fået lås en computer, der trods betaling til de kriminelle stadig ikke er låst op.Arkivfoto

Opdateret kl. 10:01

THY-HANNÆS: Et firma i Thy har oplevet hvad det vil sige at blive snydt via falske e-mails.

Ifølge Thisted Politi blev der sendt en faktura fra en kvinde med et danskklingende navn og da man klikkede på fakturaen, blev computeren låst og der blev afkrævet løsepenge i form af 0,44 Bitcoins eller cirka 3400 kroner.

Firmaet valgte at betale, men det har ikke betydet at computeren er blevet låst op, og nu er forholdet anmeldt til politiet og sagen sendt til det nationale center for "Cyber Crime" - NCCC.

Normalt advares der mod at åbne uventede fakturaer vedhæftet e-mails, men denne så ifølge politiet meget rigtig ud.

I øjeblikket er der flere firmaer i Thy, som har fået tilsendt falske mails med de ødelæggende filer, men de fleste når at få dem stoppet inden det er for sent.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden