Brønderslev

Fiskedag for hele familien

Lystfiskeriets Dag markeres i Kraghedesøen

Søndag er der Lystfiskeriets Dag landet over, og det markeres af Brønderslev Lystfiskeriforeningen ved Kraghede Sø.

Søndag er der Lystfiskeriets Dag landet over, og det markeres af Brønderslev Lystfiskeriforeningen ved Kraghede Sø.

BRØNDERSLEV:Så går jagten ind på de gode lystfiskeroplevelser for alle familier. Søndag 17. maj kan forældre og bedsteforældre tage børn og børnebørn med ud og opleve nærværet i naturen.

Brønderslev Lystfiskeriforening og Danmarks Sportsfiskerforbund inviterer alle familier ud i naturen og byder på fælles fiskeoplevelser på Lystfiskeriets Dag.

- Tag med ud og oplev glæden ved børnenes fordybelse og fællesskabet gennem virkelige fiskeoplevelser i naturen, lyder opfordringen fra den lokale lystfiskeriforening.

På dagen er der mulighed for at låne en fiskestang, hvis deltagerne ikke selv har grej at tage med.

- Vi har også sørget for, der er erfarne lystfiskere parat til at hjælpe med at komme i gang. I skal bare tage en gammel sweater på og tage med ud at fiske. Eller kom og se vores ny opført læskur, hvor eventuelt medbragt mad og drikke kan nydes i læ og med god udsigt over søen, lyder det fra Peter Kristensen fra lystfiskeriforeningen.

Arrangementet holdes ved Kraghede Sø, Skarvadvej 133, Tylstrup, hvor det er muligt at fiske efter gedder, skaller, aborre og suder.

- Mød op mellem 9 og 14, til en spændende fiskedag, hvor vi giver fangstgaranti for en dag fuld af gode, glade oplevelser.

Gaver og præmier

Alle er velkomne på Lystfiskeriets Dag, og man kan bare komme, slappe af og nyde naturen og fiskeriet.

- Der er mange aktiviteter og konkurrencer dagen igennem, hvor du kan være heldig at få en af de mange gratis gaver eller vinde dem ved blot at deltage.

Lystfiskeriets Dag er et landsdækkende initiativ, hvor alle under kyndig vejledning kan prøve kræfter med lystfiskeriets mange muligheder.

Læs mere om arrangementet og Lystfiskeriets Dag på www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.