Fiskelugt skærper din kritiske sans
Vi er ikke så nemme at narre, når vi kan lugte fisk
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:41
VIDENSKAB: - Snif? Det her stinker!
Vores underbevidsthed reagerer instinktivt, når vi lugter fisk.
Vi er nemlig ikke så nemme at tage ved næsen, når næsen kan spore fiskedunst.
Det er i hvert fald, hvad psykologer fra universitetet i Michigan i USA mener at have konstateret.
Trickspørgsmål gennemskuet
61 forsøgspersoner, mænd og kvinder, blev stillet to spørgsmål.
Den ene halvdel af forsøgspersonerne befandt sig i et lokale, som lugtede af fisk, den anden halvdel opholdt sig i et lugtfrit lokale.
Og ifølge undersøgelsen var forsøgspersoner, som blev udsat for fiskelugt, bedre til at gennemskue trickspørgsmål.
Deres skepsis blev forstærket af fiskedunsten, siger researcher David Lee fra universitetet i Michigan, ifølge dailymail.co.uk.
Overlevelsesinstinkt
Det er lugten af noget i stil med rådnende mad, der skærper vores sanser, konkluderer forskerne.
Denne særlige refleks - et overlevelsesinstinkt - skulle vi have arvet helt fra menneskehedens begyndelse. Altså at vi ikke spiser mad, som stinker og måske er råddent.
Så hvis du først skal dufte til restaurantens delikatesser, inden du spiser, er det helt naturligt. Det har tjeneren bestemt ikke grund til at rynke på næsen af.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.