Kunst

Fiskernes og kunstens advokat fylder 70 år

Thorkild Jacobsen insisterer på fortsat at være "chefkustode" i kunstbygningen på Helshagevej.

Tidligere advokat Thorkild Jakobsen, Hanstholm, var indtil i fjor formand for Hanstholm Kunstforening. Og han er stadig, insisterer han på, "chefkustode" i Hanstholm Kunstbygning. Arkivfoto: Christina Larsen
Tidligere advokat Thorkild Jakobsen, Hanstholm, var indtil i fjor formand for Hanstholm Kunstforening. Og han er stadig, insisterer han på, "chefkustode" i Hanstholm Kunstbygning. Arkivfoto: Christina Larsen

Torsdag 29. marts fylder Thorkild Jakobsen, Bygmarken 159 D, Hanstholm, 70 år. Han er kendt i lokalsamfundet som "fiskernes og kunstens advokat" - og det både i bogstavelig og overført betydning. Thorkild Jakobsens interesse for Hanstholm er gammel. Født i Aarhus, opvokset i Hjørring fra to til 12 års alderen og så videre i Aarhus igen som søn af en bankdirektør med kunstneriske interesser, var hans fantasi og engagement tidligt vakt. Mens familien boede i Hjørring var han stærkt optaget af den nærliggende Hirtshals Havn, og da han hørte, at man nu ville bygge havn ved Hanstholm, tegnede han en helt ny fiskerby - som 10-årig. I Aarhus blev han cand. jur. og derefter fuldmægtig i Varde, på Sydfyn og til sidst i Thisted. Efter nogle år opfordrede venner i Hanstholm ham til at etablere egen advokatforretning dér, og det gjorde han så en gang sidst i 1970'erne. Hurtigt blev han fiskernes advokat, og da det lykkedes ham at vinde en række sager mod Toldvæsenet, fik han et godt ry. Han kom i erhvervsrådet og blev formand, og i den egenskab var han med til at etablere de første færgeruter nordpå og udvidelsen af Hanstholm Havn mod syd. Han fik øje på havneingeniørens tidligere tegnestue, og den bygning måtte da kunne bruges til kunstudstillinger og andre kulturelle events. Dermed var han solgt til et livslangt engagement - Hanstholm Kunstforening blev etableret, og han var dens formand til i fjor. Han er dog stadig, det understreger han, "chefkustode" i kunstbygningen på Helshagevej, som han gerne så udbygget til et Nordatlantens Hus i stil med de forskellige udgaver af Nordens Hus, der findes i bl.a. Tórshavn og Reykjavík. Nordatlantiske nætter Engagementet i det nordatlantiske, den norrøne kultur, kom med færgeforbindelsen til Færøerne. Dette førte også til de nordatlantiske nætter 1985 og 1988 - kæmpefestivaler ved siden af kunstbygningen, tre døgn i træk, altså 24-7, som det hedder i dag med aktiviteter i og ved et telt med plads til 500 personer. Sidst i 1980'erne solgte han advokatfirmaet til medarbejderne og blev juridisk konsulent for Nordvestjysk (i dag: Nordisk, red.) Folkecenter for Vedvarende Energi i Sdr. Ydby. Her var han bl.a. med til at kæmpe kampen med især Viborg Amt om en lokalplan, der gjorde det muligt at etablere den økologiske landsby og Skibstedfjord Træningscenter. Også en lokalplan for udvidelsen af Hanstholm Kunstbygning til Nordatlantens Hus har han fået igennem hos myndighederne. Finansieringen mangler dog, men måske kan det ske i etaper, siger den snarlige fødselar, der også skriver digte. Det har han gjort hele sit voksne liv. De to døtre bor i Aarhus og København og har endnu ikke gjort ham til bedstefar, men foreløbig har han øvet sig som "reservebedstefar" for sin kærestes børnebørn. Og helbredet, jo, det er fint igen, siger han, oven på noget hjertebesvær.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden