Fjerritslev som Filmby 2022
Fjerritslev skal være filmby i 2022.
Det synes Fjerritslev Gymnasium, Fjerritslev Skole, Jammerbugt Ungdomsskole og Jammerbugt Kulturskole. Derfor inviterer de alle fra Fjerritslev-området og andre interesserede til workshop i Tinghuset 3. april kl. 19 for at udvikle på deres idé.
- Vi smagte på idéen, og synes om den. Derfor ønsker vi at de lokale skal være med til at udvikle den. Derfor håber vi, at mange bakker op om vores vision for Fjerritslev og kommer til mødet, fortæller Brian Larsen, der er leder af Jammerbugt Ungdomsskole.
For at sætte skub i udviklingen af projekt Fjerritslev som filmby 2022 har parterne bag engageret to kvalificerede oplægsholdere. Den ene er Stefan Kvamm, der er udviklingskonsulent i Ungdomsringen og koordinator af konceptet Musikstarter. Han vil åbne ballet med at dele ud af sine erfaringer med, hvordan kultur kan bidrage til et dynamisk lokalmiljø og et godt børne- og ungeliv.
Ligeledes deltager Dorthe Sevelsted Iversen fra Frederikshavn Kommune. Hun indvier deltagerne i, hvad det har betydet for Frederikshavn, at tv-serien Norskov slog sig ned i byen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.