Flådebesøg i Hirtshals
P 570 er under kærlig behandling

P 570 ”Knud Rasmussen” umiddelbart før doksætningen.Foto: Preben Andreasen Preben Andreasen
HIRTSHALS:Det er ikke ofte, at vi ser flådefartøjer i Hirtshals Havn. Men for tiden har Hirtshals Yard P 570 under kærlig behandling. Skibet er doksat og får et tiltrængt eftersyn og vedligeholdelse.
P570 Knud Rasmussen er det første skib i Knud Rasmussen-klassen og er bygget til at patruljere i farvandene omkring Grønland. Skibet er navngivet efter den dansk-grønlandske polarforsker Knud Rasmussen, der foretog adskillige ekspeditioner på Grønland.
Skibet er bygget på Karstensens Skibsværft i Skagen. Det blev taget i brug i februar 2008. Besætningen består normalt af 18 m/k, og skibet har en belægningskapacitet på 43. Det er bestykket med både artilleri, maskingeværer og torpedoer, og det har helikopterdæk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.