Dronninglund

Flere børn døbes

Der lades op til menighedsrådsvalget med besøg af Peter Mygind

Peter Mygind varmer op til menighedsrådsvalget. Privatfoto
Peter Mygind varmer op til menighedsrådsvalget. Privatfoto

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Folkekirken i Brønderslev Kommune oplever en stor opbakning. Med en medlemsprocent på 88,6 af befolkningen, som er medlemmer af Folkekirken, ligger kommunen højt i forhold til landsgennemsnittet på 76,9 procent

Brønderslev Provsti, der omfatter sognene i Brønderslev Kommune, har netop indberettet tallene for blandt andet antallet af dåb og udmeldelser i 2015. Sammenholdt med tallene fra 2014 og 2013, kan man se at flere børn bliver døbt i Brønderslev by - de sidste par år er 100 babyer blevet døbt, hvor der i 2013 kun var 84 dåb.

I 2013 var der 70 mennesker i hele kommunen, som meldte sig ud af Folkekirken. Dette tal er nu nede på 51. En forklaring på de mange udmeldelser i 2013 kan være vedtagelsen af loven om vielse af homoseksuelle.

- Noget tyder på at der fødes flere børn og at mange vælger at få barnet døbt, og set sammen med færre udmeldelser tyder noget på at folkekirkemedlemmerne i Brønderslev Provsti holder fast ved deres kirke, fortæller skole, kirke og kommunikationsmedarbejder Pia Uth fra Brønderslev Provsti.

Alle folkekirkemedlemmer over 18 år kan bestemme hvad deres lokale kirke kan. Folkekirken er en demokratisk institution og ledes af folkevalgte menighedsrådsmedlemmer. Tirsdag 13. september kan man høre mere om Menighedsrådets arbejde og om, hvad man kan bestemme i menighedsrådet. I alle sogne indbydes til orienteringsmøde den samme aften (undtagen i Hallund, hvor det er onsdag 7. september) og alle er velkomne til at møde op. Overvej om du vil være med til at folkekirken fortsat skal være aktuel for mennesker i Brønderslev Kommune?

Som opvarmning til menighedsrådsvalget indbyder Brønderslev Provsti til en temaaften torsdag 1. september i Kulturhuset i Hjallerup under overskriften Mygind-Mad-Menighedsråd.

- Og intentionen med aftenen er at deltagerne inddrages i en snak om kirken og alle mulighederne, fortæller Pia Uth.

- Skuespiller med mere Peter Mygind giver os en saltvandsindsprøjtning om det gode liv, glæden og vores tilgang til livet - og ikke mindst om at kirken kan skabe rammer om fællesskab og næstekærlighed - i forskellighed og rummelighed.

Aftenens ret til fællesspisningen er naturligvis stegt (valg)flæsk. Efter maden er der fokus på kirken på landet. Der bliver oplæg og debat, ledet af projektleder Hasse Jørgensen, som arbejder med kirkens forhold til civilsamfundet eller lokalsamfundet. Vær med i debatten om, hvordan du synes din lokale folkekirken kan være en aktiv del af lokalsamfundet - Du bestemmer hvad din kirke kan.

Mygind, Mad og Menighedsråd er for alle, som vil tænke med omkring folkekirkens deltagelse i og bidrag til fremtidens lokalsamfund.

Tilmelding er nødvendig, så der kan være flæsk nok til alle!

Vært og arrangør er en arbejdsgruppe i Brønderslev Provsti. Man kan læse mere på www.broenderslevprovsti.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden