Brandstiftelser

Flere brandstiftere på spil i Aalborg Øst

Politiet tror, at flere af hinanden uafhængige personer står bag brandene i Aalborg Øst

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 06:48

AALBORG: Politiet forsøger fortsat at opklare de mange påsatte brande i Aalborg Øst.

Mandag nat blev der sat ild til en container med aviser og blade, og tekniske undersøgelser udført mandag viste, at branden i kælderen på Blåkildevej i fredags også var påsat.

- Der er brugt brændbar væske, oplyser politikommissær Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Han fortæller, at politiet nu har modtaget enkelte henvendelser fra folk i området, som har set noget, men endnu ikke nogen angående kælderbranden på Blåkildevej.

Forskellige brandstiftere

Flere personer ved Nordjyllands Politi har hele sommeren arbejdet på at finde gerningsmændene til brandene.

- Det, der vanskeliggør arbejdet, er, at det tilsyneladende er af hinanden uafhængige personer, der står bag brandene

- Det billede, der tegner sig, er, at det ikke er en bestemt gruppe eller person, der stikker ild til containerne. Hvad motiverne er, kan vi kun gisne om, siger Lars Nørskov Jørgensen.

Han vil ikke oplyse, hvor mange politifolk der arbejder med brandene, men blot at der er flere personer, som udelukkende fokuserer på at opklare de påsatte brande.

- Det er det arbejde, der har ledt frem til, at vi anholdt en 47-årig mand i maj og havde fat i en 14-årig dreng i august, mener politikommissæren.

Den 47-årige mand sidder stadig varetægtsfængslet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden