Flere går i LAG med projektpenge
LAG Vendsyssel bevilger 1,9 mio. kr. til 12 projekter i Hjørring og Frederikshavn kommuner

Kunstnerparret Janne Hieck (billedet) og Gregory Miller får støtte fra LAG midlerne til at lave keramikcenter og bed & breakfast i Tolne Gjæstgivergård. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder
VENDSYSSEL:Løkken blev på flere måder tilgodeset, da LAG Vendsyssel holdt sit næstsidste bevillingsmøde i det nuværende landdistrikts program.
Fire forskellige projekter i Løkken får en økonomisk håndsrækning. Største beløb på 250.000 kroner skal gå til Friluftshuset, som er en del af det store projekt Løkken Moleleje, som Realdania, Hjørring Kommune og en række foreninger er involveret i.
Der skal investeres i alt 1,8 millioner i huset, som blandt andet dyrkere af vandsport ved skal kunne benytte.
Andre 100.000 kroner går til Løkken Miniby, som længe har arbejdet med planer om at flytte minibyen til Vendsyssel Plantage.
Endelig slutter Løkken vinklen med to tilsagn på en støtte på 100.000 kroner til en lokal virksomhed til udvidelse af aktiviteten. Den ene er A4, der gør det inden for fundraising og viden omkring vindmøller.
Den anden beløbsmodtager er Strandfogedgården i Furreby, som er indrettet til bed & breakfast.
Flere projektansøgere
- Der var rigtig mange ansøgere denne gang. 12 projekter har fået tilsagn om støtte, mens fem fik afslag, oplyser LAG koordinator Tove Fønss.
I alt afsatte LAG Vendsyssel 1,9 millioner kroner til de 12 projektansøgere.
Det største enkeltbeløb går til kunstnerparret Gregory Miller og Janne Hieck, som sidste efterår købte Tolne Gjæstgivergård.
Devil indrette et keramisk kunstcenter, udstillingsrum og bed & breakfast i den gamle kro. Et projekt de 1,1 millioner kroner, og som LAG Vendsyssel støtter med 400.000 kroner.
Af andre større bevillinger skal fremhæves, at 200.000 kroner til at en fortsat renovering på Hirsholmene.
Naturstyrelsen ejer den lille øgruppe, og styrelsen har allerede været ved at lave en bedre havneplads.
Målet er at flere får en bedre oplevelser ved at besøge og se Hirtsholmene.
Tilsammen genererer de 12 nye projekter udgifter er på over 6 millioner kroner, hvis alle projektansøgere når i mål med deres projekt.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.