Flere møller på vej i Nejst

Der er planer om tre møller yderlige - folk efterspørger dem

De fire møller producerer strøm på livet løs. Arkivfoto: Bente Poder

De fire møller producerer strøm på livet løs. Arkivfoto: Bente Poder

NEJST:Der var så stor interesse for vindmøllerne ved Nejst, at Jysk Vindenergi vil rejse yderligere tre møller.

I fjor blev indviet fire tre megawatt Vestas-møller, og deres drift er efter planen.

- Vi har fået henvendelser fra borgere i lokalområdet, der gerne vil, at der rejses flere møller, fortæller Casper Mikkelsen og Jens Vagnsø fra Jysk Vindenergi. Også Brønderslev Kommune er interesseret i flere vindmøller, for at kunne være en "grønnere" kommune. Brønderslev Kommune ser positivt på projektet, idet området egner sig godt til vindmøller, som bliver placeret tæt op ad motorvejen.

De fortæller, at der er plads til tre møller nord for de eksisterende fire. De tre møller bliver i symmetri med de eksisterende møller - også i forhold til motorvejen.

Casper Mikkelsen og Jens Vagnsø fortæller, at der er tale om 140 meter høje møller, og de er på tre megawatt.

- Det betyder, at de tre møller kan producere, hvad der svarer til 7.000 parcelhuse, fortæller de.

Møllerne er ca. en kilometer fra nærmeste naboer - Nejstvej. Det er dobbelt så langt som de krav, der stilles.

Casper Mikkelsen og Jens Vagnsø fortæller, at det er planen at holde møde omkring projektet i slutningen af februar. De regner med, at fundamentet kan støbes i 2015, hvorefter møllerne rejses.

Der er tale om et projekt til ca. 30 mio. kr. Der sælges anparter for ca. 20 mio. kr.

- Anparterne i de fire møller var hurtigt solgt, fortæller Casper Mikkelsen og Jens Vagnsø. Vi regner også med, at der bliver interesse for de nye møller. Hovedparten af anparterne sælges til borgere inden for en afstand af 4,5 kilometer fra møllerne, men en del sælges også i hele Brønderslev Kommune. De lokale borgere får tilbuddet først.

Borgere, der investerer i vindmøller får typisk et afkast på 10-12 procent af den indskudte kapitalen. Der er borgere, der køber for 5.000 kr., mens andre køber for en halv mio. kr. anparter.

De tre ny møller giver også et årligt afkast på mellem 800.000 kr. og 900.000 kr. til den grønne fond, som støtter lokale projekter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyllands Politi lukker rockerklubhus i Nørresundby midlertidigt
Luk