EMNER

Flertal for ekstra rør

En ny meningsmåling, som modstandere af en Egholm-forbindelse har fået lavet, viser, at kun 27 pct. af nordjyderne ønsker denne løsning


Opdateret kl. 15:44

NORDJYLLAND: Det har længe heddet sig, når folkevalgte argumenterede for en tredje Limfjordsforbindelse via Egholm, at hele landsdelen stod bag dette ønske. Men det holder ikke vand, konkluderer en række organisationer, som er imod løsningen.

De siger det med afsæt i en ny meningsmåling, som de har fået Jysk Analyse til at lave.

Her er 540 repræsentativt udvalgte borgere i Nordjylland blevet spurgt, om de foretrækker en forbindelse over Egholm eller et ekstra rør ved Limfjordstunnelen.

27 pct. siger, at de ønsker Egholm-løsningen, mens 53 pct. foretrækker et ekstra rør. 20 pct. af de adspurgte har svaret ”ved ikke”.

Målingen er lavet blandt borgere i hele Nordjylland. Blandt de borgere, der bor i Aalborg Kommune, har en større andel taget stilling. Her svarer 36 pct., at de ønsker en Egholm-løsning, mens 54 pct. hellere vil have et ekstra tunnelrør. Ni procent svarer ”ved ikke”.

Anders Wested, der ved kommunalvalget stillede op for Trafikalt Folkeparti og er initiativtager til meningsmålingen, siger i en kommentar, at politikerne nu må skifte spor.

- Det kan ikke passe, at en række centrale politikere arbejder så ihærdigt for en motorvej langs Hasseris og over Egholm, hvis befolkningen er så inderligt imod, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden