Journalistik

Flertal: For meget i medierne om Løkkes økonomi

Et flertal af deltagerne i afstemning synes pressen overdriver dækningen af Løkkes økonomiske sager

Lars Løkke møder pressen efter mødet i Venstres Folketingsgruppe tirsdag. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Lars Løkke møder pressen efter mødet i Venstres Folketingsgruppe tirsdag. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

DANMARK:Den meget omtale af Lars Løkke Rasmussens forbrugsvaner og tøjbudgetter har sænket tilslutningen til Venstre i meningsmålingerne, og Løkke måtte desuden kæmpe for at bevare sit formandskab for partiet.

Vi stillede brugerne på nordjyske.dk følgende spørgsmål: Synes du mediernes fokus på Lars Løkkes bilag har taget overhånd?

Godt 58 procent svarede ja, mens næsten 42 procent svarede nej til vores spørgsmål. 798 deltog i afstemningen.

Heftig debat

Afstemningen førte også flere kommentarer med sig, og her var vandende også ret delte.

Henrik Madsen skrev:

- Desværre tegner der sig et tydeligt billede af at rød bloks politikere ikke få nær så meget grovfil, når de træder ved siden af, som blå bloks.

Det fik Peter Sundbæk til at svare:

- Ikke mange er i tvivl om, at der kun er meget få af de skrevne medier som har en forkærlighed for den røde side, idet alle medier er borgerlige.

Mogens Brix mener ikke der er grund til at kritisere pressen:

- Medierne har vel skrevet hvad folk har fortalt dem. Det kan så undre mig, at der er nogen i partiet der har ment at det ville gavne at gå til pressen, velvidende at der skulle holdes stormøde tirsdag.

En fri presse

Pressens rolle kom i det hele taget til debat.

Ivan Østergaard forholdt sig kritisk dækningen af Venstres formand:

- Ønsker vi et land hvor pressen skal bestemme, hvem der sidder i spidsen af et parti? Fantastisk karaktermord på Løkke.

Til det svarede Mikkel Lind:

- Der findes også lande hvor pressen ikke kan skrive kritisk om magthaverne. Det er vel ikke sådan et samfund vi ønsker?

Din mening

Vi vil også meget gerne høre din mening. Har pressen været alt for fokuseret på Lars Løkkes økonomiske forhold?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.