Dyr

Flertal: - Skyd hundene

Landmands advarsel diskuteres hidsigt på nettet.

Preben Drastrup er træt af, at løse hunde jager vildtet i hans skovområder. Nu advarer han hundeejere om, at hundene risikerer at blive skudt, hvis han ser dem på sin grund igen. Foto: Lars Pauli
Preben Drastrup er træt af, at løse hunde jager vildtet i hans skovområder. Nu advarer han hundeejere om, at hundene risikerer at blive skudt, hvis han ser dem på sin grund igen. Foto: Lars Pauli

Landmanden fra Veggerbys trussel om, at han vil skyde løse hunde på sin grund, har fået nordjyderne op af stolene. Loven om mark- og vejfred, der giver tilladelse til at skyde løse hunde, når ejeren er advaret, bliver diskuteret hidsigt på NORDJYSKES hjemmeside, nordjyske.dk. Deltag i debatten her. - Man skal ikke lave en lov om, bare fordi den bruges. Vil folk have deres hunde rendende, så må de ski have nosser til at tage konsekvensen, skriver en debattør, der kalder sig "Vibs". Debattøren mener, at landmanden er i sin gode ret til at skyde de løse hunde. En afstemning på hjemmesiden viser, at den holdning er støttet af et massivt flertal. - Ja det er ikke sjovt, når nogen begynder at følge loven, og andre så skal til at have styr på menageriet og tage ansvar for sine handlinger, skriver Finn Baggesen. En opgave for politiet Kun cirka hver femte synes, at loven bør laves om. Der bliver foreslået i debatten, at løse hunde i stedet burde være en opgave for politiet. - Det forarger mig, hvis landmænd og andet folkefærd skal til at skyde andres husdyr uden politiet har gjort noget først, skriver "hest". Landmanden fra Veggerby satte advarslen i lokalavisen, fordi de løse hunde jager vildtet i hans skov. Men det problem møder ikke forståelse alle steder. - Det er en forældet lov, der ikke er tidssvarende. Det er de rene wild west metoder. Der må være noget med jægere og skydegalskab, der er mere farligt end disse hunde, skriver "nulle". Kun to procent af de over 1500 deltagere i afstemningen, havde ikke nogen holdning til emnet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden