Flest spritulykker i Nordjylland

På fem år er 200 blevet kvæstet eller kommet alvorligt til skade på grund af spritkørsel i Nordjylland

Arkivfoto <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:200 personer blev enten blevet dræbt eller kom alvorligt til skade på de nordjyske veje fra 2007-2011 på grund af spritkørsel.

Dermed indtager Nordjylland en førsteplads blandt landets 12 politikredse.

I perioden skete der i landsdelen 861 ulykker, som resulterede i dræbte eller svært tilskadekomne, og i 200 af ulykkerne var én eller flere af parterne påvirket af alkohol. Det viser tal fra Rådet for Sikker Trafik.

Og ser man på statistikkerne, er det tydeligt, at det primært er i provinsen, at der sker flest ulykker, fordi bilisterne har sat sig bag rattet med for meget alkohol i blodet.

Mindre offentlig transport

Ifølge projektleder Michelle Laviolette fra Rådet for Sikker Trafik er en væsentlig årsag, at der ikke er så mange alternative transportmuligheder i provinsen, som der eksempelvis er i København, hvor et stort antal tog og busser kan køre folk hjem.

I politikredsene Københavns Vestegn og København skete der tilsammen 98 ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne på grund af spirituskørsel i perioden 2007-2011, altså knap halvt så mange som i Nordjylland.

Alternativer til alkohol

Rådet for Sikker Trafik indledte onsdag dette års julefrokost-kampagne.

Og rådene er de samme, som man kender fra tidligere år: Før folk tager til julefrokost, skal de have styr på, hvordan de kommer hjem, og så skal man selvfølgelig stoppe venner og kolleger, der vil køre hjem, selv om de har drukket for mange juleøl og snaps.

Men rådet opfordrer også virksomheder og private til at servere spændende alternativer uden alkohol. For der er rig mulighed for at byde på farvestrålende og velsmagende drink uden alkohol, mener rådet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.