Flishugger tændte ild på savværk
Hal ved Døstrup Savværk og Emballagefabrik totalt ødelagt af ilden. Opdateret med billeder fra branden kl. 10.24
En flishugger på Døstrup Savværk og Emballagefabrik på Ormhøjen 6 i Døstrup brød i morges ved 6.40 tiden i brand. Branden udviklede sig, så hallen,. hvor flishuggeren stod, også brød i brand og en gavl blev totalt ødelagt. Det oplyser indsatsleder Gerner Nielsen fra Mariagerfjord Beredskab. - Vi har branden under kontrol nu. Men vi skal have fjernet noget loft, så vi kan være helt sikre på, at branden ikke udvikler sig igen, siger indsatslederen. Mariagerfjord Beredskab havde et slukningstog fra Hobro samt en vandvogn fra Arden til branden, så der kunne sikres nok vand til slukningen. 11 brandfolk har været med i kampen mod ilden, og de er fortsat på stedet, for at kontrollere, at branden ikke blusser op igen, oplyser indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.