Buskørsel

Flittig brug af flybusser

Stor vækst på regionale busruter

Siden sommerferien har ruterne 70 (Aalborg-Thisted), 71 (Aalborg-Hjørring) og 200 (Aalborg Blokhus) afleveret og hentet passagerer i lufthavnen. Arkivfoto: Lars Pauli
Siden sommerferien har ruterne 70 (Aalborg-Thisted), 71 (Aalborg-Hjørring) og 200 (Aalborg Blokhus) afleveret og hentet passagerer i lufthavnen. Arkivfoto: Lars Pauli © Lars Pauli

Af Lone Hejlskov

lone.hejlskov@nordjyske.dk

NORDJYLLAND: Siden sommerferien har tre regionale busruter lagt vejen forbi Aalborg Lufthavn for at aflevere og hente passagerer.

I forvejen kører Metrobus 2 fra Aabybro til Aalborg Universitet forbi lufthavnen men som et to-årigt forsøgsprojekt har Nordjyllands Trafikselskab omlagt ruterne for rute 200 (Aalborg Blokhus), rute 70 (Aalborg-Thisted) og rute 71 (Aalborg-Hjørring). Og den omlægning har passagererne taget godt imod, siger rådmand i Aalborg Kommune og bestyrelsesformand i Nordjyllands Trafikselskab, Thomas Kastrup Larsen (S).

- Efter tre måneder foretog vi målinger på de tre ruter og vores beregninger viser, vi får en vækst på godt 21.000 passagerer om året, og jeg vurderer det vil stige i takt med, at folk vænner sig til de ekstra busser, siger Thomas Kastrup Larsen.

Omlægningen fra Thistedvej til Lufthavnsvej har medført, at turen er forlænget med omkring fire minutter, men til gengæld vurderer bestyrelsesformanden, at man slipper for at blive en del af den kødannelse, som ofte er på Thistedvej i myldretiden.

Om den to-årige forsøgsordning ender med at blive permanent, er for tidligt at sige.

- Jeg mener bestemt, at vi skal fortsætte, men det er regionen, der i sidste ende skal afgøre det, siger Thomas Kastrup Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden