Fløjforstærkning til Mors-Thy
Henter Gudmundur Arni Olafsson i Bjerringbro-Silkeborg
Opdateret kl. 15:04
NYKØBING/THISTED: Mors-Thy Håndbold har tirsdag eftermiddag forstærket holdet frem mod den kommende sæson.
Således har nordvestjyderne skrevet en et-årig aftale med den islandske højre fløj Gudmundur Arni Olafsson, der senest har optrådt for ligakonkurrenterne Bjerringbro-Silkeborg. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
- Gudmundur er en ung talentfuld højre fløj, som vi har fulgt et stykke tid. Han passer godt ind i en moderne spillestil for en fløjspiller. Han er lynhurtig, teknisk dygtig og har det kendte islandske fighterinstinkt. Med hans spidskompetencer i truppen tror vi på, at vi kan blive endnu stærkere i kontrafasen, siger Hans Christian Andersen, der er en del af Mors-Thy Håndbolds sportsudvalg.
Gudmundur Arni Olafsson er udset til at afløse Thomas Bruhn, der forlader Mors-Thy.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.