Håndbold

Fløjspiller forlænger

Henrik Tilsted spiller også i MTH i den kommende sæson

Henrik Tilsted forlænger med MTH. Arkivfoto
Henrik Tilsted forlænger med MTH. Arkivfoto

THY: Mors-Thy Håndbold har forlænget kontrakten med venstrefløjen Henrik Tilsted, så den også gælder for den kommende sæson. Henrik Tilsted, som kom tilbage til Mors-Thy Håndbold inden denne sæson, efter et tre-årigt ophold i AaB og Aalborg Håndbold.

Henrik Tilsted har efter sin studentereksamen haft et sabbatår, hvor han har haft fuld fokus på håndbold og har trænet rigtig godt og hårdt, hvilket også har givet ham lidt spilletid på ligaholdet den sidste tid. siger sportschef Lars Svane Nielsen.

- Henrik er jo en af vore egne produkter. Han har trænet rigtig godt, og det har altså nu gjort at vi til næste sæson satser på, at han sammen med Nicolai Sommer, kan løfte den tunge ”MTH-arv” på venstre fløj, hvor vi generelt set altid har været rigtig gode, og hvor vores spil er bygget op til at vi skal have mange afslutninger fra. Inden denne sæson var vi meget nervøse ved at klub-ikonet Morten Balling rejste, men den arv må man sige at Kasper Kvist har løftet helt fantastisk, og vi er trygge ved at lægge den i hænderne på Nicolai Sommer og Henrik Tilsted selvom det bliver en stor opgave, tilføjer sportschefen.

- Jeg er utrolig glad for den tillid Mors-Thy Håndbold har givet mig. Jeg føler selv, at jeg har udviklet mit spil kolossalt i denne sæson, bl.a. takket være den fantastiske træningskultur, vi har i klubben med Jan Paulsen i spidsen, via masser af spilletid på 2. divisionsholdet og de erfaringer, jeg har fået ved at være med ligaholdet ude til kampene, siger Henrik Tilsted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden