Aalborg

Fly evakueret - passager lugtede røg

Passagerer blev bedt om at forlade fly og gå tilbage til terminalen i Aalborg Lufthavn

Privatfoto: Peter Bo
Privatfoto: Peter Bo

Opdateret kl. 19:17

AALBORG: Et SAS-fly blev torsdag sidst på eftermiddagen evakueret, bedst som det var klar til at lette fra Aalborg Lufthavn.

Det oplyser presseafdelingen hos SAS.

Der var tale om et mindre SAS-fly, der havde 56 passagerer ombord. Inden afgang til København oplyste en passager, at vedkommende kunne lugte røg. Det blev meddelt til kabinepersonalet, som kontaktede piloten. Herefter blev lufthavnens brand- og redningsservice kontaktet, mens passagererne blev bedt om at forlade flyet igen og gå ind i terminalen.

Det oplyser SAS, som beskriver hele episoden som ganske udramatisk. Efterfølgende blev flyet undersøgt, men der blev ikke konstateret nogen form for røgudvikling.

Passagererne blev sendt til København med et andet SAS-fly.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden