Flygtede op i højderne

19-årige Mathias Østergaard fra Hobro måtte løbe op i højderne efter frygt for tsunami i Thailand.

Mathias Østergaard fik en noget speciel start på sin ferie i Thailand, da der i går blev udsendt tsunami-varsel for området. Privatfoto

Mathias Østergaard fik en noget speciel start på sin ferie i Thailand, da der i går blev udsendt tsunami-varsel for området. Privatfoto

19-årige Mathias Østergaard fra Hobro er på ferie i Phuket i Thailand med to kammerater fra Hadsund og Hobro. Onsdag var deres anden dag i ferieparadiset, og formiddagen brugte de på en restaurant. - Men pludselig kom folk løbende og råbte "tsunami', fortæller Mathias Østergaard. De tre venner løb sammen med flere andre turister og lokale op til et højt beliggende sted i bakkerne i nærheden. Her ventede de i fire timer, mens de forsøgte at finde oplysninger om katastrofen. - Men efter så lang ventetid tænkte vi, at det ikke kunne passe, at vi skulle blive siddende dér. Så vi gik ned til vores hotel, hvor de bad os om at pakke en taske, siger Mathias Østergaard. En bus kørte dem så hen til et andet hotel i nærheden, væk fra stranden. Tsunima-advarslen kom, efter at der havde været et enormt jordskælv på 8,6 på richterskalaen i havet. Tsunami-advarslen er nu afblæst, og Mathias Østergaard og vennerne regner med at komme tilbage på deres hotel i dag. Men de glemmer ikke episoden lige med det samme. - Det var jo ikke så dramatisk, men vi var ret bange, da vi var nødt til at flygte. Det var temmelig vildt, fastslår Mathias Østergaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.