Flygtninge forlader Hjørring
Tilstrømningen af flygtninge til Hjørring er faldet meget og først i juli flytter de tilbageværende udenfor byen.
HJØRRING: Antallet har været helt oppe på 480 asylansøgere, men i starten af juli ventes der kun at være godt 100 tilbage, som flytter udenfor Hjørring.
Udlændingestyrelsen rømmer Hyttebyen og lejligheder på Norbovej, som har fungeret som asylcenter.
I stedet er det tidligere behandlingshjem Gunderuplund i Harken syd for Hjørring blevet lejet.
- Der skal bo 113 flygtninge, som er det antal der bliver tilbage i Hjørring. Det er det eneste sted, hvor der er plads til at de kan være samlet, som er meget vigtigt for dem, fortæller afdelingsleder Marit Nielsen fra Brovst Asylcenter, som driver asylcentrene i Hjørring Kommune.
Det har hele tiden været meningen, at hyttebyen skulle rømmes inden fodboldturneringen Dana Cup.
Gunderuplund er ved at blive restaureret med blandt andet nye vinduer og nyt køkken.
Udfordringer med transport
- Det bliver super faciliteter, men selvfølgelig bliver der nogle udfordringer med transport til danskundervisning og indkøb i Hjørring, siger Marit Nielsen.
Hun har ikke en entydig forklaring på det store fald i antallet af nye flygtninge.
- Men det hænger givetvis sammen med situationen med bådflygtninge i I talien, som betyder, at flere bliver registreret i Italien, siger hun.
I Vrå kører de to asylcentre på Foldbjergcentret og Møllegården videre, men de er ikke længere fyldt op.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.