Musik

Flyttedag med fuld musik

Symfoniens medarbejdere gik i samlet flok til Musikkens Hus

Aalborg Symfoniorkester gik i samlet flok fra Symfonien og til Musikkens Hus, der i fremtiden er orkestrets faste tilholdssted. Foto: Grete Dahl
Aalborg Symfoniorkester gik i samlet flok fra Symfonien og til Musikkens Hus, der i fremtiden er orkestrets faste tilholdssted. Foto: Grete Dahl

AALBORG: Musikere og øvrige medarbejdere i Aalborg Symfoniorkester havde mandag formiddag store flyttedag. De gik således i samlet flok fra de gamle lokaler i Symfonien og til de nye i Musikkens Hus.

Først fik Symfonien en afskedssalut, inden turen gik til vennerne i Nordkraft, der også meget passende fik H.C. Lumbyes melodi ”En hilsen til vore venner” med på vejen. Efterfølgende var det tid til at indtage Musikkens Hus, hvor der dog stadig mangler et par småting, før man er helt klar til at åbne dørene for musikglade publikummer.

Aalborg Symfoniorkester har siden 1981 haft til huse i Symfonien i Kjellerupsgade, men skal altså i fremtiden være en del af det nyopførte Musikkens Hus.

Symfoniorkestret spiller sin første koncert i Musikkens Hus den 29. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden