Flytter hjemmefra
Efter 61 år og cirka 2000 koncerter har symfoniorkester for sidste gang holdt koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center
AALBORG: Efter 61 år og cirka 2000 koncerter er det slut. Aalborg Symfoniorkester flytter fra Aalborg Kongres & Kultur Center til Musikkens Hus.
Torsdag aften blev den sidste koncert afviklet, og det blev markeret med en afskedsreception på scenen i Aalborghallen med boblevand og en værdig lagkage prydet med et billede af den første akustikprøve i Aalborghallen samt 61 stearinlys.
- Vi har været meget glade og stolte af at kunne huse Aalborg Symfoniorkester. Det har ofte været en del af vores image - både i byen, i regionen og for den sags skyld i hele landet. Det vil vi naturligvis komme til at savne - meget endda, lød det fra centerdirektør Ernst Trillingsgaard.
Orkesteret hed oprindeligt Aalborg Byorkester og blev stiftet tilbage i 1943. Siden 1953 har orkesteret spillet koncerterne i Aalborghallen.
Musikerne har i Aalborg Kongres & Kultur Center også medvirket ved en lang række åbninger af kongresser, udstillinger og officielle modtagelser. Desuden har orkesteret samarbejdet med store solister som eksempelvis José Carreres, Montserrat Caballé, Kiri Te Kanawa, Katherine Jenkins, Bryn Terfel og Sting. Sidstnævnte udtrykte i 2011 stor begejstring for Aalborg Symfoniorkester.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.