Aalborg i rødt

- Flyvende lanterner bør forbydes

Aalborg City dropper planer om 1000 flyvende lanterner ved Day&Night

Aalborg i Rødt dropper nu lanternerne.Foto: Colourbox
Aalborg i Rødt dropper nu lanternerne.Foto: Colourbox

AALBORG: Inden lørdagens voldsomme tagbrand på Poul Buås Vej i Aalborg blev flyvende lanterner med ild i, også kaldet rislamper, set svæve i luften over Aalborg.

Det sammenfald har fået beredskabschefen ved Beredskabscenter Aalborg til at ytre et ønske om, at de flyvende lanterner forbydes.

- Lamperne udgør en risiko, og jeg synes, at de har så lille en underholdningsværdi i forhold til risikoen, at de ikke burde være tilladt, siger Jørgen Pedersen.

Øjeblikkelige konsekvenser

Selvom beredskabschefen understreger, at der blot er tale om en teori, og der fortsat går flere uger, inden politiets endelige rapport kan kaste lys over årsagen til tagbranden, så bliver der lyttet til udtalelserne fra Beredskabscenter Aalborg.

Aalborg City har nemlig besluttet sig for at opgive et element i den lange række af events og underholdning, der finder sted under det kommende Aalborg i Rødt, oplyser direktør Flemming Thingbak.

Planen var, at alle 100 butikker, som er med i Aalborg i Rødt og Day&Night fredag 31. august, hver skulle opsende 10 røde lanterner klokken 22.

- Men det tør vi selvfølgelig ikke gøre nu, siger Flemming Thingbak.

Farlig fornøjelse

Selvom der ikke har været tilfælde i lokalområdet, hvor flyvende lanterner har været den direkte årsag til brande, så findes der ifølge Jørgen Pedersen eksempler på landsplan.

Hvis det viser sig, at tagbranden på Poul Buås Vej blev antændt af en flyvende lanterne, så kan man kun se én udvej ved Beredskabscenter Aalborg.

- Hvis bare én boligblok sættes i brand, så mener jeg, at det er rigeligt til, at man skal forbyde dem i hele landet. Man skal selvfølgelig ikke forbyde alle fornøjelser, men jeg synes, at man skal forbyde dem, der udgør en potentiel risiko for at kunne starte en brand, siger Jørgen Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden