Fodbold Skole i Understed
I uge 27 afvikler Understed IF årets fodboldskole
UNDERSTED: Understed Idrætsforening er i fuld gang med forberedelserne til årets fodboldskole, som ligger i den første uge af børnenes skoleferie, uge 27.
Skoleleder og instruktører glæder sig til at komme i træningstøjet for at give børnene og de unge mennesker en forrygende uge med masser af fodbold, men også med fokus på godt kammeratskab. Det handler om at børnene og de unge får en herlig uge sammen med deres kammerater og samtidig får trænet og finpudset deres boldøje/fod.
Alle som gennem årene har deltaget i fodboldskolen i Understed har i år fået tilsendt en personlig invitation.
- Vi synes det kunne være sjovt, hvis vi kunne samle nogle af de tidligere deltagere, som snart er for ”gamle” til at være på udøversiden. Vi håber der er rigtig mange af de tidligere deltagere som har lyst til at være med igen, siger Leif Jensen fra Understed IF.
Nye og gamle deltagere
Klubben er også klar til at byde nye deltagere velkommen, og der er også i år gjort klar til fælles afslutning fredag aften med forældre og søskende.
- Det plejer at være et super hyggeligt arrangement, hvor forældrene får et indblik i børnenes uge på fodboldskolen, og hvor forældrene får tid til at hygge sammen efter en for børnene sjov, men også hård uge.
Som de foregående år, står madmor klar med fælles mad til alle deltagerne. Dette giver et godt fællesskab og de sure madpakker er lagt på hylden for en tid.
Lidt praktiske oplysninger:
Tilmelding til fodboldskolen foregår via DGI´s hjemmeside. Tilmeldingsfristen er 21. maj 2014.
Mini skole: 4-8 årige, mandag-onsdag kl. 9-14
Maxi skole: 8-15 årige, mandag-fredag kl. 9-15
Betaling for frokost sker til UIF.
For yderligere spørgsmål kontakt Leif Jensen på
tlf. 24 63 45 35
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.