Fodbold

Fodboldstjerne gift på nordjysk slot

Jesper Grønkjær sagde ja til sin Gitte på Kokkedal Slot

Jesper Grønkjær, som i dag er sportskommentator, blev viet på Kokkedal Slot i lørdags. Arkivfoto
Jesper Grønkjær, som i dag er sportskommentator, blev viet på Kokkedal Slot i lørdags. Arkivfoto

Opdateret kl. 17:33

KOKKEDAL: En af Nordjyllands fodboldhelte, den tidligere landsholdsspiller Jesper Grønkjær, er blevet gift med sit livs Gitte Ehlers Pedersen.

Det foregik i lørdags, den 22. juni, på på Kokkedal Slot, fremgår det af en lille annonce i Thisted Posten.

Ifølge Se og Hør har parret to døtre på 10 og to år.

35-årige Jesper Grønkjær er i dag sportskommentator i tv og har en lang fodboldkarriere bag sig, blandt andet i AaB fra 1995 til 1998. Derudover har han spillet i en hel perlerække af udenlandske hold, heriblandt Ajax Amsterdam, Chelsea FC, Atlético Madrid og VfB Stuttgart.

Han fik debut på det danske fodboldlandshold i 1999 og nåede at spille 80 landskampe.

Forsiden