EMNER

Følg forskønnelsen mod øst

Udstilling viser næste etape af den ny havnefront i Aalborg

I Utzon Center får man et indblik i de mange nye byggerier og byrum. Foto: Aalborg Kommune
I Utzon Center får man et indblik i de mange nye byggerier og byrum. Foto: Aalborg Kommune

AALBORG: Den ny havnefront i Aalborg er nået til næste etape, og i Utzon Center viser kommunen planerne i forvandlingen.

Havnefronten fra Limfjordsbroen til Rendsburggade (First Hotel) har været færdig i et stykke tid, og nu er tiden kommet til, at den østlige havnefront ved Musikkens Hus og Østre Havn også får et nyt udseende.

Områderne, der før var domineret af kvægtorv, korn- og foderstoffirmaer og industri, er under ombygning til nye bydele. Nu med boliger, kultur og uddannelse om omdrejningspunkt.

Udstillingen i Spidsgatterhallen giver mulighed for at danne sig et indtryk af både forhistorien og ikke mindst de kommende byggerier og byrum.

Den er blevet til i samarbejde med områdernes private aktører, som har bidraget med plancher og andet materiale. Udstillingen kan ses frem til slutningen af november. Der er gratis adgang.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden