Første bål stak af: Gnister sprang 20 meter

Vær forsigtig og hav altid et brandslukningsmiddel lige ved hånden råder indsatsleder fra Brønderslev forud for aftenens sankthansbål

Jens Hukiær
Arkivfoto
Ildebrand 23. juni 2018 18:04

AGERSTED: Så har Nordjyllands Beredskab været til det første sankthansbål, der stak lidt af.

Det skete ved et bål på Voersåvej i Agersted ved Dronninglund. Alarmen lød klokken 17.17.

Her var der tændt sankthansbål, men pludselig opstod der også ild på en mark ved bålet.

- På grund af blæsten sprang gnisterne hele 20 meter hen til et tørt område på en mark, og her gik der ild i græsset, fortæller indsatsleder Klaus Andersen, Nordjyllands Beredskab i Brønderslev Kommune.

Så indsatslederen går nu ud med en advarsel til alle, der skal have tændt sankthansbål.

- Hav vor alt i verden altid et brandslukningsmiddel lige ved hånden. Selv om vi ikke har afbrændingsforbud, så er det altså tørt derude, og med den vind vi har, så kan gnisterne springe et godt stykke og sætte ild på langt fra bålene, lyder pointen fra indsatslederen.

Ingen kom noget til ved branden i Agersted, hvor et areal på en mark blev ildens eneste bytte.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...