Første gravestik til ny daginstitution

Den nye daginstitution i Støvring Ådale opført som bæredygtigt byggeri er den første af sin art i Rebild

Som formand for unge- og familieudvalget i Rebild Kommune bød Thøger Elmelund (S) onsdag eftermiddag de fremmødte velkommen til første spadestik seancen i boligområdet Rådyret i Støvring Ådale.

Som formand for unge- og familieudvalget i Rebild Kommune bød Thøger Elmelund (S) onsdag eftermiddag de fremmødte velkommen til første spadestik seancen i boligområdet Rådyret i Støvring Ådale.

STØVRING:Onsdag eftermiddag var det store øjeblik kommet, hvor det var tid til at tage det officielle første spadestik til Rebild Kommunes nye daginstitution i boligområdet Rådyret i Støvring Ådale.

En lille håndfuld medlemmer af byrådet og kommunalt ansatte nøglepersoner var sammen med en stor gruppe børn fra den midlertidige børnehave Svinget og repræsentanter for totalentreprenøren på bygeprojektet mødt frem for at overvære begivenheden.

En stor flok børn fra den midlertidige børnehave Svinget i Støvring var også mødt frem for at se hvor de skal være fra 1. februar.

En stor flok børn fra den midlertidige børnehave Svinget i Støvring var også mødt frem for at se hvor de skal være fra 1. februar.

Inden Thøger Elmelund (S) som formand for unge- og familieudvalget kravlede op i en kæmpestor gravemaskine for at foretage første spadestik på en nem og samtidigt meget synlig måde, holdt han en lille velkomsttale.

Her opridsede han kort hele optakten til byggeriet af Rebild Kommunes første bæredygtige institutionsbyggeri nogensinde, samt hvad det rent praktisk betød med hensyn til anvendelse af byggematerialer.

- Det bliver plads til 60 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn i den nye integrerede daginstitution på i alt knap 900 kvadratmeter. Der bliver samtidigt anlagt en stor legeplads med en flot udsigt samt med en masse aktivitetsmuligheder for børnene, som efter planen rykker ind i byggeriet 1. februar, fortalte han blandt andet i sin velkomst.

Sådan kommer den knap 900 kvadratmeter nye integrerede daginstitution i Støvring Ådale med plads til 90 børn til at se ud.

Sådan kommer den knap 900 kvadratmeter nye integrerede daginstitution i Støvring Ådale med plads til 90 børn til at se ud.

Han blev efterfulgt af afdelingsleder Thomas Holm fra det rådgivende firma Rambøll Arkitektur & Design i Aalborg, der har samarbejdet med totalentreprenør HP Byg A/S i Aalborg om udarbejdelsen af selve vinderprojektet, der blev udvalgt blandt de tre inviterede byggefirmaer.

Han udtrykte stor glæde over at have været med til at vinde byggeprojektet og udtrykte stor forventning til, at det bæredygtige byggeri nu bliver realiseret i Støvring Ådale og opfordrede alle fremmødte til at se 3D-videovisningen af den kommende børnehave på kommunes hjemmeside.

Foto: Claus Søndberg

Foto: Claus Søndberg

Nu var Thøger Elmelund endelig klar til at entre gravemaskinen.

- Nu skal vi have en rigtig stor sikkerhedsafstand, når han styrer gravemaskinen ved første spadestik, lød det muntert fra borgmester Leon Sebbelin.

Efter spadestikket var udført var der kaffe og kager til alle fremmødte til seancen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.