Første halvår af 2012 reddede regnskabet
Sjørring Maskinfabriks overskud før skat blev femdoblet i fjor
SJØRRING: Overordnet set blev 2012 et rigtig godt år for Sjørring Maskinfabrik.
Virksomheden øgede omsætningen i forhold til 2011 med 37,5 mio. kr. til 401,3 mio. kr. Overskuddet før skat voksede fra 2,5 mio. kr. til 15,6 mio. kr.
Indtjeningen var imidlertid meget svingende, og adm. direktør Mogens Nielsen pointerer, at første halvår af 2012 var helt forrygende.
- Virksomheden havde på det tidspunkt tæt på 400 ansatte, som er, hvad vi kan rumme, men hen over sommeren skete der markante ændringer i produktionen, og vi blev nødt til at afskedige medarbejdere, så vi kom ned på 240, fortæller han.
Tre markante begivenheder spillede en afgørende rolle i Sjørring Maskinfabriks indtjening for årets sidste seks måneder.
Mogens Nielsen peger på virksomhedens samarbejde med Vestas, som Sjørring Maskinfabrik producerede vindmøllekomponenter til.
- Men det passede ikke ind i vores set up, da Vestas kom med et redesign af enheden, og en anden virksomhed fik den fremtidige produktion, så derfor mistede vi denne omsætning, forklarer Mogens Nielsen, som tilføjer, at Vestas var en rigtig god kunde.
Desuden tabte de svenske kunder og navnlig Volvo pusten.
Den mindre omsætning i andet halvår af 2012 er flyttet med over i første halvår af 2013.
Allerede nu tør Mogens Nielsen godt forudsige, at årsregnskabet 2013 for Sjørring Maskinfabrik får svært ved at hamle op til regnskabet for 2012.
- I min verden er der ikke noget, der hedder stabilt, og markederne har store udsving, og disse ups and downs må vi følge, for det er den verden, vi arbejder i, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.