Folk Club Mors lever - også under corona
KONCERT: Ny duo med gammelkendte navne åbner sæsonen hos Kulturkøbmanden
SILLERSLEV: Folk Club Mors tager hul på et nyt folkemusikalsk år med duoen Barani, der fredag 21. januar giver koncert hos Kulturkøbmanden i Sillerslev.
Det sker efter et efterår, hvor kalenderen var fyldt med både tidligere planlagte koncerter, og nogle der var blevet skubbet fra den coronalukkede forårssæson.
- Restriktionerne betød, at vi ikke kunne gennemføre en eneste koncert i første halvår. Så der blev lidt trængsel op til jul, fortæller formanden for Folk Club Mors, Lars Kristensen.
Kulturkøbmanden er et lille spillested med plads til højst 70 publikummer, men man har kunnet gennemføre koncerterne med de gældende restriktioner, understreger Lars Kristensen.
Barani er en ny duo, bestående af et par kendte navne fra den danske folkscene: Maja Aarøe Freese (cello) og Anders Ringgaard Andersen på harmonika. Cello og harmonika er en sjælden kombination, der giver et friskt pust til melodier og rytmer. Duoen lover minimalistiske grooves og spilleglæde kombineret med farverige melodier i et finurligt klangunivers.
Babari har netop udgivet deres første plade med titlen ”Mosaik”, der beskrives som en hyldes til steder pog stemninger i Svendborg.
Foråret byder på i alt seks koncerter i Folk Club Mors.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.