Aalborg

Årets bedst bedømte restauranter

Medspiseren og jeg indfandt os i det lille, hyggelige lokale med levende lys indrettet med træ og glas og med udsigt til Nordkraft. Behagelig dæmpet jazz strømmede ud fra højttalerne. Akustikken er i øvrigt også ret behagelig. Tre andre par og et mindre selskab af ungersvende havde også lagt vejen forbi denne aften. Man sidder tæt, men hvad gør det i godt selskab? Menukortet, som vi fik udleveret sammen med vand, brød og olivenolie, er dejlig overskueligt, opdelt på italiensk manér i forretter, mellemretter, hovedretter og desserter, og prisen er ens, uanset hvilken ret man vælger inden for hver kategori. Vi lod os hurtigt overtale til at lade vores mad følge af en vinmenu, men der findes også et vinkort, man selv kan vælge fra.

Medspiseren lagde ud med en kyllingesalat. Frisk, sprød salat, kyllingestykker og peberrodscreme. Den delikate creme har en velafbalanceret styrke, men som den eneste ret synes der at mangle noget modspil, og medspiseren tog sig i at ønske sig en peberkværn på bordet. For der var hverken saltkar eller peberkværn til rådighed. Her tilberedes maden, som det er meningen, den skal smage.

Jeg fik tatar af oksemørbrad med en æggeblomme, lidt persille, lidt creme og generøse mængder trøffel høvlet ud over. Æggeblommen havde været op

varmet ved lav varme, så den var lidt fastere i konsistensen end ellers. Rent ud sagt en lækkerbisken, mørt og lækkert og godt samspil mellem rettens forskellige dele. Til retten fik vi et glas riesling fra Mosel. Producent og årgang fangede vi ikke, men en frisk tysk hvidvin med lidt sødme og en indtagende duft.

Til mellemret havde medspiseren valgt risotto med parmesanost, safran og knurhane. Knurhanen var perfekt ristet på skindsiden og kompletterede den cremede risotto. Virkelig smagfuld og rigtig fint anrettet. Til det kom en italiensk gewürztraminer fra Tenute Loacker i det sydlige Tyrol. En køligt serveret hvidvin med masser af syre, der smagte af appelsin, næsten som en dessertvin, men uden at være sukkersød, slet ikke. En meget speciel vin, der nok ikke vil gå til hvad som helst, men her til risottoen og knurhanen var den et godt match.

Min mellemret var mezzolune (halvmåneformet pasta) med svampe, mozzarella og fløde. Naturligvis var pastaen kogt al dente, saucen lækkert cremet og igen overdrysset generøst med trøffelflager. Jeg fik rødvin til, en italiensk vino novello, altså ny vin lavet på to slags druer. Den smagte kraftigt af kirsebær til at starte med for snart at aftage. Lidt sødme og let og frisk som en fransk beaujolais.

Min hovedret var svinekam med to slags fennikel, tomater, sorte oliven og krydderurter og bagte rosmarinkartofler. Svinekammen var tilberedt på forhånd med metoden sous vide. Metoden går kort fortalt ud på at vakuumpakke kødet, og derefter koges det i vand ved lav temperatur i lang tid. Inden servering genopvarmes kødet i olivenolie. Fidusen er, at kødet bevarer sin saft og kraft, og det lykkedes også her til perfektion. Det er muligvis den saftigste svinekam, jeg har smagt i en december måned - helt rosa indeni. I det hele taget en velkomponeret ret.

Medspiseren fik lam, langtidsstegt med urter. En kraftig ret med peberfrugter serveret med kartoffelmos rørt med parmesanost og friske krydderurter. Kødet er helt mørt og saftigt, og hele retten smager fantastisk. Til hovedretten fik vi et glas italiensk rødvin, en Chianti Colli Senesi 2011 fra Carpineta Fontalpino. Klassisk chianti med dybde, smag af blommer og kirsebær, men med mere krop.

Nu er vi helt mætte, også af indtryk fra mad og vin, og må afstå fra både dessert og kaffe.

Som skrevet er der enhedspris på retterne i de forskellige kategorier. Forretterne koster 95 kroner, mellemretterne 105 kroner, hovedretterne 185 kroner og vinmenuen 225 kroner. Vi fik 1½ vinmenu (så chaufføren kunne nippe med undervejs), så i alt lød regningen på 1110 kroner.

Cupo er en forkortelse af begrebet ”Cucina Popolare”, der igen betyder ”folkets køkken” på italiensk, altså det køkken, som alle italienere kender hjemme fra deres egen familie, og stemningen i restauranten er da også helt usnobbet og uhøjtidelig. Betjeningen er opmærksom og mere end kyndig. Både maden og madens ingredienser og tilberedningsmåde, vinen og dens karakteristika præsenteres, så man føler sig helt beriget, og der er ingen tvivl om, at intet er overladt til tilfældighederne, men tværtimod nøje udvalgt og sammensat. Det er sublim forkælelse.

Så tilbage til indledningsspørgsmålet: Ja, der er altid plads til en restaurant, der så generøst forstår at dele ud af deres kunnen i et køkken og viden om mad og vin (og endda til så beskedne priser), og der burde ærlig talt være propfyldt med gæster hver aften i de små, behagelige lokaler på Østerbro. Vi giver fem gafler til restauratør Carlo Liberati og hans hold for en stor gastronomisk oplevelse.