Fond i gavehumør

17 foreninger fik en halv mio. kr. To projekter i Tylstrup fik samlet 203.117 kr.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Ø. Brønderslev Sparekasses Fond har igen været i gavehumør. Fonden har netop uddelt godt en halv. mio. kroner til 17 foreninger.

Uddelingen sker hvert halve år. Det er niende gang, fonden giver penge til foreningerne i området, og der er uddelt godt tre mio. kroner i alt.

Formand for fonden, Karsten Sørensen, uddelte pengene i Nordjyske Banks lokaler i Brønderslev.

- Vi havde 37 ansøgninger i denne runde, og kunne give penge til 17, siger Karsten Sørensen, der tilføjer, at fonden ikke giver til enkeltpersoner.

Fonden blev oprettet, da Ø. Brønderslev Sparekasse fusionerede til Nordjyske Bank. Fondskapitalen er på 25 mio. kr., og det er udbyttet herfra, der uddeles.

Følgende modtog støtte fra Ø. Brønderslev Sparekasses Fond: DDS Nørreå Gruppe 57.728 kroner til bålhytte. Lokalhistorisk Arkiv 18.000 kroner til opgradering af edb-maskiner. Brønderslev Golfklub 20.000 kroner til terrasseborde. Red Barnet Brønderslev 1.920 kroner til trøjer med logo. Samlingshuset i Øster Brønderslev 58.660 kroner til afvandingsprojekt. Gigtforeningen 10.000 kroner til skab til hjertestarter. Onsdagsklubben i Hallund 1.638 kroner til trådløs printer. Brønderslev Rideklub 45.000 kroner til dommertårn på springbanen. Hallund-Hollensted Borger- og idrætsforening 16.000 kroner til porcelæn, glas og bestik. Brønderslev Bowlingklub 15.000 kroner til tøj med log. Krudtuglerne/Slusen 17.500 kroner til 140 poloshirts. Natteravnene 10.000 kroner til førstehjælpskursus. Plejehjemmet Støberiet 8.150 kroner til sangbøger. Samlingshuset Øster Brønderslev 7.998 kroner til robotstøvsuger. Tylstrup Rideklub 103.117 kroner til multihal til ridestævner. Tylstrup Samråd 100.000 kroner til multibane og udstyr til skaterramper og basketballkurve. Østsidehallen 16.000 kroner til trådløst netværk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.