Erhvervsuddannelse

For få lærlinge

Mangel på lærlinge, hvis optaget på erhvervsuddannelserne ikke stiger

Fremtidens lærlinge bliver eftertragtede. Der bliver nemlig få af dem. Arkivfoto: Bene Bach
Fremtidens lærlinge bliver eftertragtede. Der bliver nemlig få af dem. Arkivfoto: Bene Bach

Opdateret kl. 15:45

HJØRRING: Håndværksvirksomheder vil opdage, at det bliver svært at få en lærling til januar. Der bliver nemlig mangel på dem.

Det mener EUC Nord, som råber vagt i gevær. Man mangler knap 100 elever på sine erhvervsuddannelser med start til august.

- Jeg kan ikke sige præcist, hvor mange lærlinge, der vil komme til at mangle til nytår, men hvis vi ikke får flere elever, så bliver der mangel, fastslår Jeanette Ørtoft, vicedirektør på EUC Nords Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Tidligere var situationen omvendt. Da var det svært for de unge at finde en praktikplads. EUC Nord måtte oprette skolepraktik og oplære dem "hjemme".

I løbet af foråret er skolepraktikken imidlertid blevet tømt, fordi flere private virksomheder gerne vil have en lærling.

Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) er enig med EUC Nord. Han opfordrer skoler, kommune og erhvervsliv til at gribe ind for at vende udviklingen.

- Vi er alle kommet for sent i gang. Vi må stramme ballerne og hjælpe hinanden med løse problemet, siger Arne Boelt.

Unge, der er interesseret i en erhvervsuddannelse med start til august kan stadig nå at melde sig til.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden