Flyulykker

For lav fart skyld i flystyrt

Sportsfly ”hønsede” tre gange og landede på ryggen

Arkivfoto: Grete Dahl
Arkivfoto: Grete Dahl

Opdateret kl. 17:57

VESTBJERG: Havarikommissionen har undersøgt, hvad der gik galt, da et Cessna sportsfly 22. august havarerede på en mark ved Vestbjerg nord for Aalborg.

Ved uheldet landede flyet på næsehjulet, som brækkede af, så flyet tippede rundt og endte på ryggen.

Der var to personer i flyet, men de slap begge heldigt fra forskrækkelsen.

Hønsede tre gange

Ifølge Havarikommissionen var for lavt fart frem til landingen og et kraftigt vindstød i cirka fem meters højde skyld i, at flyet landede hårdere end beregnet og ”hønsede” tre gange hen ad jorden.

At hønse betyder i flyterminologi, at flyet lander med så høj fart, at hjulenes affjedring får flyet til at hoppe op i luften igen.

Ud over at næsehjulet knækkede af ved havariet, blev vingeforkanterne også beskadiget, skroget mellem kabinen og halefinnen blev bukket, og propellen blev bøjet, fremgår det af havarirapporten.

Sportsflyet var af typen Cessna 182, og marken, som flyet landede på, bliver normalt brugt som flyveplads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden