Allergi

For meget vaskemiddel kan give allergi

Vi er tilbøjelige til at bruge for meget vaskepulver, når vi vasker tøj

Har du heller ikke tjek på, hvor meget vaskepulver, der skal i, når du vasker, er du ikke alene. Foto: Iris/Scanpix

Har du heller ikke tjek på, hvor meget vaskepulver, der skal i, når du vasker, er du ikke alene. Foto: Iris/Scanpix

DANMARK:Vi improviserer og lader målebægret stå på hylden, når vi doserer vaskemiddel til tøjet. Faktisk bruger hver femte dansker for meget vaskemiddel, for at være sikker på, at tøjet er rent, viser en ny undersøgelse fra Neutral.

Men ifølge Neutral, der bl.a. har allergivenlige vaskemidler i sortimentet, giver overdosering ikke renere tøj, men øger belastningen af miljøet og risikoen for hudirritation fra sæberester.

Vi improviserer

Mens hver femte dansker konsekvent bruger for meget vaskemiddel, når de ordner tøjvasken, så bruger fire ud af ti øjemål og improviserer mængden af vaskemiddel i forhold til mængden af tøj i maskinen.

22 procent bruger desuden fejlagtigt mere vaskemiddel, når deres tøj er meget beskidt, viser undersøgelsen, men vi glemmer, at for meget vaskepulver øger risikoen for allergi.

For risikoen for hudirritation, kløe og allergi er ifølge undersøgelsen ikke noget, der optager os særlig meget, når vi vasker tøj. Faktisk er fire ud af ti slet ikke bekymrede for, at for meget vaskemiddel kan medføre reaktioner på sart hud hos børn og voksne.

Korrekt dosering

Hos Neutral er målet at producere vaskemidler og produkter til personlig pleje, der har en minimal miljøbelastning og ikke giver allergi.

”Undersøgelsen bekræfter vores antagelse om, at mange mennesker har behov for en hjælpende hånd til korrekt dosering af deres vaskemidler. Udover faren for hudirritation og allergiske reaktioner har overdosering af vaskemiddel betydning i forhold til øget slitage på tøjet, vaskemaskinens holdbarhed, tøjets farvebestandighed m.v.,” siger Henrik Funder, Nordic Brand Manager for Neutral.

Derfor har Neutral lanceret en ny vaskekapsel, der gør det nemmere at dosere den rigtige mængde vaskepulver.

/BLM/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst