For vådt til at ride på

En strækning gennem Varbro Ådal kan ikke bruges som riderute.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

For halvandet år siden åbnede Hjørring Kommune ca. 10 km riderute fra Bjergby over den smukke Varbro Ådal til Tornby, men mange ryttere har måttet vende om igen, når de vil have heste til at trave ind i ådalen. Store dele af året er en strækning på mellem 600 og 800 meter for sumpet til, at heste vil bevæge ud i området. - Jeg får klagerne, når de kommer tilbage, siger hesteejer Palle Bodenhof. Sammen med konen Kirsten driver han et lille ridecenter ved Toftevej udenfor Vidstrup, hvor de også opstalde heste. - Der kommer mange udefra og rider herfra, fordi det er et dejligt naturområde at ride ud i. Somme tider kommer der 15-20 stykker på en dag og andre dage 3-6 stykker. Jeg får mange beklagelser over, at de ikke kan bruge rideruten, udtaler han. Strækningen hører til projekt Riderute i Nordvendsyssel, og op til indvielsen blev der anlagt to nye broer over en bæk tilhørende Varbro Å systemet. - Men hva' hjælper en bro, når der er for vådt til at komme hen til den, fortsætter Palle Bodenhof, som tilføjer at der i en radius på 3 km findes 100 heste som mulige brugere af en sammenhængende riderute. Palle og Kirsten har meldt sig ind i den nye erhvervsforening Hestene i Lysets Land, som vil fremme rideturisme. - Vi vil gerne lægge jord til et høhotel, og da vi hørte, at rideruten kom et stykke forbi os hævede vi armene i begejstring. Men vi er blevet meget skuffede bagefter. Jeg tre gange henvendt mig til kommunen, fordi vi gerne vil samarbejde om at rede trådene ud til en alternativ løsning, siger han. Nu ser der ud til at ske noget, idet riderutens projektkoordinator Laus Gro-Nielsen var dukket op, da avisen besøgte ådalen. Han siger: - Rideruten hviler på frivillige aftaler med lokale lodsejere, og vi arbejdede i to år på at få den gennem den smukke ådal. Løsningen var den sidste mulighed. Alternativet er, at ruten følgen den kedelige landevej. Han oplyser desuden, at kommunen i år vil sørge for at græsset på rideruten slåes tre-fire gange i løbet af i år for at fremme udtørring.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.