Forårskoncert i Åsted Kirke
Fladstrandkoret kan opleves i Åsted Kirke torsdag 16. maj
Aasted Kirke vil torsdag den 16. maj klokken 19 danne rammen om en stor korkoncert, hvor man har glæden at byde velkommen til Fladstrandkoret under ledelse af Agnethe Harding og med pianist Birgitte Banke. Fladstrandkoret består af cirka 50 sangere, og hører til på Musikskolen i Frederikshavn.
Samme aften optræder ligeledes kirkens eget kor, Ådalens sangkor.
Ådalens sangkor har 25 medlemmer og har tidligere været under ledelse af kirkens forrige organist, Jørgen Nabe, men er nu blevet overtaget af organist Knud-Erik Thrane, som vil lede Ådalens sangkor denne aften samt deltage løbende under koncerten på klaver og orgel.
Koncerten vil bestå af årstidens sange og salmer, musicalsange, og der vil også blive lagt op til fællessang med publikum.
Koncerten varer cirka 60 minutter, og der er lagt op til en meget musikalsk, festlig og hyggelig forårsaften i Aasted kirke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.